torsdag 4. desember 2008

krypande

...ut av ingen ting.
kjem dei.
krypande.
så små at ein ikkje har sjangs til å sjå dei kome.
dei slår seg ned ein stad.
i mitt tilfelle - venstre mandel.
dei formerar seg.
blir hissigare.
vil bryte med meg.
knekke meg.
slå meg ut.
mandelen er raud og hissig no.
eg får vondt når eg svelger.
strategien deira er nok å sulte meg ihjel.
så breier dei seg ut i heile kroppen.
feber.
eg tenker.
hm.
her må det motstand til.
eg skal ikkje falle.
eg kokar opp vatn.
skjærer ingefær og sitron i bitar.
urtete.
honning.
blandar alt.
har det i ei kanon.
og skyt.
kaboom.
eg tar dei.
ein for ein.
slurk for slurk.
eg brukar skitne knep.
mot feberen.
paracetamol.
eg sit heilt i ro.
dei veit ikkje kvar dei har meg lenger.
det er eit bakholdsangrep.
av beste sort.
og EG skal vinne.

Ingen kommentarer: