det er roleg.
der alt er.
det er februar.
eg sankar drivved att med sjøkanten.
dei store og små steinane er tydelege.
tydelegare enn før.
det er det rolege som gjer dei rom.
som gjer dei tydelege.
og vakrare.
gyldne skyer høgt oppe slepper sola gjennom.
ein gong i mellom.
og eg sankar.
og eg ser.
og den kalde rolege lufta fyller lungene.
og hegren står i ro.
Abonner på:
Legg inn kommentarer (Atom)
1 kommentar:
hegren vet
så han venter.
dette er bra
skrevet
du
sier noe mer,
enn bare fine
ord.
(en mail ligger i jerdet/gjærde? og venter på å få slippe løs. takk for din forresten)
Legg inn en kommentar